Handelsbetingelser
Føl dig tryg og få en god oplevelse med at købe maling online.
Her kan du læse vores salgs- og leveringsbetingelser, som finder anvendelse for køb af varer på www.linoliekompagniet.dk. Når du handler hos os, er alle transaktioner omfattet af dansk lovgivning. Derfor afgøres alle uoverensstemmelser af de ordinære, danske domstole.
Linoliekompagniet ejes og drives af Asvane Bådebygger og Snedker (CVR 19 71 03 94).
Adresse: Vejsmarkvej 18, 7870 Roslev
Telefon nr: 5141 5152.
Mail: kundeservice@linoliekompagniet.dk
Bestilling og betaling
Vi har åbent 24 timer i døgnet i netbutikken, og derfor kan du altid handle hos os. I korte perioder kan visse dele af hjemmesiden dog være utilgængelig på grund af vedligeholdelse.
For at handle på www.linoliekompagniet.dk skal du enten være fyldt 18 år, eller have juridisk ret til at indgå et køb, for eksempel i form af accept fra din værge.
Vi accepterer følgende betalingskort
Visa-Dankort, Dankort
Fra den 3. januar 2018 opkræves ikke længere kortgebyrer for betalinger gennemført med private betalingskort, der er udstedt i EU jf. EU-direktiv PSD2 (Payment Services Direktive 2) samt Lov 2017-06-08 nr. 652 om betalinger (Betalingsloven). Vi forbeholder os retten til at opkræve gebyrer ved brug af firmakort udstedt i EU samt brug af kreditkort, der er udstedt uden for EU (f.eks. American Express).
Beløb trækkes først, når varen afsendes.
Betaling med MobilePay
Du kan også vælge at betale med MobilePay. MobilePay er Danske Banks løsning til betaling via din smartphone. Hvis du gerne vil benytte dig af MobilePay, skal du installere applikationen på din telefon, og knytte et betalingskort til den. Vær opmærksom på, at der kan være et gebyr forbundet med brug af MobilePay, afhængigt af hvilket betalingskort du vælger at bruge.
Forbehold
I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare i vores sortiment.
Prisfejl
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
Sådan fungerer webshoppen
Når du handler hos www.linoliekompagniet.dk, vælger du de varer, du gerne vil købe og lægger dem i indkøbskurven i netbutikken. Helt frem til bestillingstidspunktet kan du rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan også løbende tjekke, hvad du har lagt i kurven. Når du er klar til at bestille dine varer, trykker du på ”Gå til bestilling”-knappen i indkøbskurven. Derfra bliver du guidet igennem vores bestillingssystem, hvor du skal indtaste navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Det er også her du skal vælge leverings- og betalingsmetode. Priser er angivet i danske kroner. Oveni prisen skal tillægges prisen for fragt. Du kan vælge ekstra leveringsydelser i slutningen af bestillingsforløbet. Vælger du ikke ekstra leveringsydelser, vil du få en standardlevering til kantsten.
Ordrer afgivet inden kl. 13.00 man-torsdag bliver ekspederet samme dag. Ordrer afgivet efter kl. 11.00 fredag og ordrer afgivet lørdag og søndag samt på helligdage bliver behandlet førstkommende hverdag.
Ordrer afgivet fredag efter kl. 11:00, lørdag, søndag og på helligdage bliver behandlet den førstkommende hverdag.
Momsrefusion
Når en vare føres ud af landet, bedes du sende gyldig dokumentation (f.eks. salgsfakturaen med toldstempel) samt kontooplysninger ind til os. Når dette er fremsendt refunderes momsbeløbet fratrukket et administrationsgebyr på 10% af momsbeløbet, min. 100 kr. max. 400 kr.
Levering
Levering sker på hverdage mellem kl. 07.00 og 17.00, med mindre andet er bestilt eller aftalt. Hvis det ikke er muligt at være hjemme til at modtage varen, kan du vælge at få varen stillet. Dette kan noteres i feltet “Må din ordre stilles uden kvittering?” ved ordreafgivelsen. Hvis varen må stilles, sker det på dit eget ansvar.
Den forventede leveringstid af lagervarer med standardlevering er 3-5 hverdage. Som udgangspunkt vil bestillinger foretaget inden 11.00 fra mandag – torsdag blive leveret den efterfølgende hverdag. Varer der er på producentens lager eller fjernlager, har en forventet leveringstid på 3-5 hverdage, medmindre andet fremgår under det enkelte produkt. Vær opmærksom på, at der ved levering til ikke-brofaste øer skal påregnes ekstra leveringstid, fordi leveringen sker til færgeleje.
Vær opmærksom på, at varer på samme ordre kan komme ad flere omgange og med forskellige fragtmænd, da varerne kan komme fra forskellige lagerlokationer.
Priser for levering
De priser, der er oplyst på linoliekompagniet.dk for levering og forsendelse, gælder for levering i hele Danmark (eksklusiv Grønland, Færøerne), dog kun til brofaste øer. Varerne leveres med enten GLS eller Danske fragtmænd – og der leveres enten til pakkeshop, privatadresse, arbejdsplads eller privatadresse. Priserne varierer fra 39 til 59 kr. ved ordre under 1500 kr. Ved ordre over 1500 kr. tilbydes der fri fragt, men du vil altid i købsforløbet blive præsenteret for den eksakte fragtomkostning for lige netop din ordre. Ved levering til ikke-brofaste øer bliver der pålagt et ekstra gebyr, der bliver oplyst ved din ordreafgivelse på linoliekompagniet.dk
Levering af stykgods og palleforsendelser
Stykgods og palleforsendelser leveres til første kantsten eller over et plant underlag, som er jævnt og kørefast – f.eks. fliser, asfalt og beton. Denne type forsendelser er ofte tunge og transporteres af chaufføren på en palleløfter, som ikke har mulighed for at køre over forhindringer som kantsten, trapper, dørtrin, græs, grus m.m. Chaufføren kan og må ikke løfte eller køre godset ind over ujævnt terræn eller trapper hvor palleløfteren ikke kan køre.
Levering af varen uden modtager er hjemme
Hvis du gerne vil have, at vores chauffør stiller varen på din adresse, når du ikke er hjemme, kan du angive dette i forbindelse med ordreafgivelsen. Dette sker på eget ansvar. Vores chauffør vil dokumentere, at varen er afleveret på adressen.
Genkørsel
Er der ingen hjemme, når fragtmanden kommer, og er det ikke aftalt at ordren må stilles, tager fragtmanden ordren med retur til vores lager. Kontakt os her eller på tlf: 51 41 51 52 hvis dette sker og aftal en genkørsel af ordren. Ved genkørsel skal du selv afholde fragtomkostningerne, som kan oplyses af kundeservice.
120 dages returret
Når du handler hos linoliekompagniet.dk, har du 120 dages returret. Det betyder at du altid kan fortryde dit køb og returnere din vare til os, såfremt varen ikke har været taget i brug. Du er selvfølgelig også velkommen til at åbne emballagen og undersøge varen, men altså ikke tage af malingen fra spanden eller male med malerullen.
Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den som ny til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage.
De 120 dages fortrydelsesret løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du give os klar besked om det senest 120 dage efter modtagelsen af varen. Du kan lettest gøre dette ved at kontakte os på tlf.
Du skal selv dække dine udgifter for tilbageleveringen, og vi beder dig sørge for, at varen er forsvarligt indpakket – helst i den originale emballage. Du har nemlig selv ansvaret for varen, indtil vi modtager den på vores lager. Hvis du sender varen beder vi dig gemme postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Returnering
Hvis du fortryder købet beder vi dig kontakte os på telefon eller e-mail. Varerne skal tilbageleveres til:
Linoliekompagniet Vejsmarkvej 18, 7870 Roslev
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 30 dage efter, du har fortrudt.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Dokumentation for dit køb
Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.
Tilbagebetaling
Du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet hurtigst muligt og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du har fortrudt købet. Serviceydelser, som eksempelvis ekstra udkørsel tilbagebetales ikke.
Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har givet os dokumentation for at have returneret den.
BEMÆRK: Vi kontroller altid vores returvarer og du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:
- Du reelt har taget varen i brug
- Den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
- Du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype mm.
- Du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
Reklamation – Hvis der er noget galt med varen
Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvis varen ikke fejler noget, betaler du selv for de omkostninger reklamationen måtte have.
Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”
En reklamation skal indgives indenfor ”rimelig tid”, efter du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.
Du kan reklamere ved at kontakte os kundeservice@linoliekompagniet.dk
Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser fra os.
Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse. Bliver vi opkrævet et gebyr fra vores servicepartner forbeholder vi os retten til at fakturere dig denne omkostning.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for varen indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Skade
Vi opfordrer alle vores kunder til at tjekke emballagen grundigt ved modtagelsen og på den måde opdage eventuelle fragtskader allerede ved levering. Er varen uheldigvis tydeligt skadet af fragten, så anbefaler vi at du nægter modtagelse af varen og derefter kontakter os hurtigst muligt og inden for rimelig tid ved at udfylde denne kontaktformular. Hvis emballagen er skadet ved levering, men varen virker ubeskadiget, så få fragtmanden til at notere dette på fragtbrevet ved levering.
Ved skjulte skader (skader der ikke kan konstateres ved levering), er det vigtigt, at produktet ikke tages i brug før vores service- eller synsmand har besigtiget varen. Det er ligeledes vigtigt, at den originale emballage gemmes som dokumentation for, at skaden ikke var synlig ved levering. Ved skjult skade, kontakt linoliekompagniet.dk hurtigst muligt – og gerne inden den efterfølgende hverdag kl. 12.00.
Vi beder dig udfylde kontaktformularen korrekt og fyldestgørende med al tilgængelig information – herunder billeder af vare og emballage. Vi forbeholder os ret til at afvise skadessager, der ikke indeholder billeddokumentation.
Klagemuligheder
En klage over en vare købt hos linoliekompagniet kan indgives til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Nævnernes Hus via www.naevneneshus.dk eller rette henvendelse til os her.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kundeservice@linoliekompagniet.dk.
Vi er altid interesserede i at finde en tilfredsstillende løsning ved uoverensstemmelser. Hvis du fortsat er utilfreds, efter at have været i dialog med os, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet. Dette kræver at betingelserne herfor er opfyldt. Se www.kfst.dk.
Særligt for erhvervsdrivende
Der gælder 6 måneders reklamationsret fra fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 6 måneders reklamationsperiode. Såfremt varen anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng, kan reklamationsretten helt bortfalde.
Persondata
For at kunne handle på linoliekompagniet.dk skal du som minimum oplyse:
- Navn
- Adresse
- E-mailadresse
- Telefon/mobilnummer
Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.
Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til os her.
Dataansvarlig er linoliekompagniet.dk
Cookies
Ved at benytte linoliekompagniet.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.
Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på linoliekompagniet.dk samt hvorledes du sletter cookies så klik her.
Lovvalg og værneting
Køb af varer på linoliekompagniet.dk er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.